En stærk ældre-, pårørende- og seniorpolitik

Jeg brænder for at sikre gode vilkår for vores ældre borgere og deres pårørende. Jeg ved, hvad det vil sige at være pårørende til et menneske med demens, og jeg har oplevet de udfordringer, som både sygdommen og systemet kan bringe med sig. Derfor er det en hjertesag for mig at skabe en politik, der sætter mennesket først – med fokus på værdighed, støtte og fællesskab.

Ældrepolitik – Et liv med nærvær og omsorg

Aarhus skal være en by, hvor det er godt at blive gammel. Desværre ser vi, at velfærden presses
af besparelser og bureaukrati, og det går ud over vores ældre. Den nye sundhedsreform lover forbedringer, men vi skal sikre, at den også skaber reel nærhed og omsorg – ikke blot flere systemer og skiftende hænder.
Vores ældre skal have ret til et værdigt liv, hvor de mødes med respekt og omsorg. Skære ned på
bureaukrati, så mere tid bruges sammen med de ældre – ikke på papirarbejde. Sikre, at der er tid til menneskeligt samvær og samtale, uanset om man bor i eget hjem eller på
plejehjem. Styrke fagligheden og tilstedeværelsen af varme hænder, så der er plads til omsorg og individuelle behov.

Pårørendepolitik – Støtte til dem, der støtter

At være pårørende er en opgave, der ofte kræver meget, både fysisk og følelsesmæssigt. Det er
vigtigt at ingen pårørende føler de skal erstatte en medarbejder eller føler at de er alene med
ansvaret for deres kære. Vi skal sikre at kommunen tilbyder rådgivning, vejledning og netværk for pårørende, så de får støtte til deres rolle uanset hvor de er pårørende til en i systemet. Vi skal sikre at der bliver bedre hjælp og fleksible løsninger, så pårørende kan kombinere arbejde og pleje af en syg ægtefælle eller forælder – uden at de skal føle at systemet modarbejder dem og så skal der oprettes pårørendevejledere i kommunen, som kan guide familier gennem systemet.

Seniorpolitik – Et aktivt og værdigt seniorliv

Livet efter arbejdsmarkedet skal være fyldt med muligheder og fællesskab.
Flere seniorboliger med fokus på fællesskab, tilgængelighed og tryghed – så ensomheden ikke melder sig for den enelige.
Kulturelle oplevelser for pensionister, så ingen udelukkes fra byens liv. Et kommunalt system, hvor borgere, der går på pension eller mister en ægtefælle, bliver kontaktet og tilbudt hjælp til at komme i gang med aktiviteter i Folkehuset eller lokale fællesskaber. Et øget fokus på at bekæmpe ensomhed gennem frivillige netværk, aktivitetscentre og sociale arrangementer. Gratis sundheds- og motionsaktiviteter, som hjælper med at holde seniorer sunde
og aktive. Min erfaring som pårørende har lært mig, hvor vigtigt det er at have et system, der
bakker op om både de ældre og deres familier. Jeg vil arbejde for, at ingen føler sig overset eller alene, og at vi som samfund tager hånd om hinanden – fra ungdom til alderdom.

Lad os skabe et Aarhus, hvor alderdommen er en tid med livskvalitet, nærvær og fællesskab.

Familie, folkeskolen, børn og unge

Ingen børn skal stå udenfor – vi skal tage ansvar sammen! Selvom vi skriver 2025, oplever vi stadig børn, der kæmper med ensomhed, mistrivsel og fattigdom. Det er en virkelighed, hvor nogle børn møder op i skole uden madpakke – og ofte uden at have fået morgenmad hjemmefra. Skolerne gør deres bedste for at hjælpe, men de er pressede på økonomien, og det rammer vores børn hårdt.

Samtidig ser vi, at flere familier vælger privatskoler, fordi folkeskolen ikke altid har de nødvendige ressourcer til at sikre trivsel og faglig udvikling for alle børn. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan acceptere. Problemerne starter allerede i børnehaven. Når både børn og fagfolk mistrives, er det et tegn på, at der skal grundlæggende ændringer til. Vi skal sætte nærhed og omsorg i centrum – og ja, der skal være plads til kærlighed. Når lærerne siger stop, og børnene ikke trives, kan vi ikke bare se passivt til. Hvis vi vil give både børn og voksne bedre vilkår i skoler og børnehaver, skal vi sætte nærhed og omsorg i centrum.

Derfor vil jeg arbejde for:

• Mindre klasser – max 18 elever pr. klasse i folkeskolen, så lærerne kan give hver elev den nødvendige støtte.
• Mere tid til børnene – max 5 børn pr. pædagog i børnehaverne, så ingen overses.
• Bedre vilkår for medarbejderne gennem efteruddannelse og trivselstiltag, fordi dygtige lærere og pædagoger skaber trygge rammer.
• Faste teams og færre vikarer, så børnene oplever stabilitet og genkendelighed i skoledagen.
• Øget adgang til psykologer og socialrådgivere, så vi kan tage hånd om mistrivsel i tide.
• Flere ressourcer til børn og unge, så ingen lades i stikken, uanset deres baggrund.

Mindre klasser, flere uddannede fagfolk og bedre arbejdsvilkår er nogle af løsningerne. Det koster – ja, men det er en investering i vores fælles fremtid. Hvis vi ikke handler nu, svigter vi børnene.

I Socialdemokratiet kæmper vi for en stærk folkeskole, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor alle børn har lige muligheder for at lykkes.

Ingen skal stå udenfor – og det kræver politisk handling.

Socialpolitik

De mest sårbare og udsatte i vores samfund har min fulde opmærksomhed. Det er dem, der har det sværest, dem der har færrest ressourcer, dem der lever med diagnoser, som besværliggør deres hverdag, og dem der er længst væk fra det, vi kalder det „normale‟ samfund. Det kan være mennesker, der er blevet tabt i systemet, som ikke har nogen til at
tale deres sag, eller dem, der rammes af sygdom, ulykke eller andre svære livsbegivenheder.

Jeg er frivillig og hjælpe de hjemløse, hvor jeg har været med til at lave tøjindsamling, fodbehandling, lavet mad, hjælper til ved jule- og påskefrokoster og deltager i de arrangementer, der hjælper de mest udsatte. Det er meget givende for mig, og de har en stor plads i mit hjerte. Ingen skal tvinges til at leve på gaden.

Min egen baggrund har givet mig et særligt perspektiv på, hvordan samfundet skal støtte dem, der er længst ude. Da jeg var ung mistet jeg et ungt familiemedlem til de hårdere stoffer og gaden. Senere oplevede jeg at min onkel at forlade sin familie for at leve på landevejen, og han har først i en sen alder fået et hjem igen. Der er mange grunde til, at
folk træffer de beslutninger, de gør.

For mange er bare det at åbne postkassen en enorm barriere, når det vælter ud med rykkerbreve og skrivelser de ikke forstår. Vi skal sikre, at der er støtte fra første dag, de får en bolig. Det kan handler om at hjælpe dem med alt fra hygiejne til møbler og daglige fornødenheder, nået som vi andre finder helt naturligt. Vi skal sikre at disse mennesker får
et ordentligt fundament for at kunne starte et nyt kapitel i livet. og det er derfor vigtigt, at vi ikke bare presser mennesker, der har været hjemløse, ind i en lejlighed og forventer, at de klarer sig selv.

Vi har et ansvar som samfund for at hjælpe de mennesker, der har mest brug for det. En stærk velfærdsstat er ikke kun for de „fleste‟, men også for de „færreste‟. Det er på tide, at vi gør op med uligheden og skaber et samfund, hvor alle har mulighed for at få et værdigt liv – uanset deres start.